Det mest skræmmende spil jeg nogensinde har spillet! Jaeh okay, jeg spiller sjældent skræmmende spil, fordi jeg simpelthen ikke har nerverne til det, men jeg måtte altså bare prøve dette her spil, efter at have set nogle klip på Youtube af det. Så jeg anskaffede mig det her spil og har nu spillet det fra første mission til den allersidste. Jeg optog hver mission, så her er mine playthroughs af spillet, som jeg har gennemført på medium sværhedsgrad*. Selve videoerne er uden kommentarer, men her på siden vil jeg skrive mine kommentarer til hver mission og tips til hvordan man slipper igennem spillet i live.

MISSION 1: CLOSING THE BOOK

Man spiller som Ellen Ripley’s datter Amanda Ripley, der tager med på en mission for at finde ud af hvad der skete med hendes mor samt rumskibet Nostromo fra den første Alien film (1979). Den første mission er, som forventet, ikke særlig svær at komme igennem. Ripley vågner op, ombord på rumskibet Torrens og skal udforske rumskibet samt klædes på, før hun finder sine kollegaer. Det er en meget kort lille mission og man ankommer snart til rumstationen Sevastopol.

Ripley styres med tasterne, [W S A D] samt musen. Hvis du ikke er vandt til at bruge de taster, så bare rolig, du kan teste hvordan du styrer Ripley i spillets første mission.

Tryk på [E] for at undersøge computer terminaler. Inde i computer terminalen tryk på [Enter] for at se de forskellige underkategorier. Brug [Page Down] og [Page Up] for at læse mere af teksten i computer terminalerne. Tryk på [Q] for at gå tilbage. Brug også [Q] for at komme helt ud af computer terminalen.

Undersøg skabe og skuffer for at få skrot, som du senere kan bygge ting og sager, der kan hjælpe dig med at overleve spillet. For at undersøge skal du igen trykke [E] og når menuen med hvad skuffen/skabet indeholder så tryk [R]. Det er den hurtigste måde at få alt hvad der er. Hvis du er “maxed out” så tryk på [Q] for at komme ud af menuen igen.

Alien Isolation: Mission 2: Welcome to Sevastopol »