Hvis man trænger til mere gys efter man har gennemført selve spillet ‘Alien Isolation’, kan man kaste sig over DLC spillene der blandt andet indeholder Survivor Mode, der er en serie af baner, man skal komme igennem ved at løse nogle udfordringer, samt undgå alien, androids og facehuggers, før man kan slippe væk.

Den første af disse baner er ‘The Basement‘ hvor man skal samle 2 ID tags, låse døren til trappen, slette data, og før man kan slippe helt væk, skal man også lige aktivere strømmen til elevatoren. Alt imens man udfører disse udfordringer, skal man også undgå alienen der er på jagt efter en. Godt nok har man en flamethrower, men man har ikke særlig meget krudt til den, så den skal bruges med omhu. Og nå ja, udfordringerne skal løses før tiden løber ud, og der er ingen mulighed for at gemme undervejs, så hvis du dør, så skal du starte helt forfra. Man kan godt gennemføre banen selvom man ikke når at færdiggøre udfordringerne i tide, men man får så bare ikke point for at have løst dem.

Efter rigtig mange forsøg lykkedes det mig endelig at udføre alle udfordringerne, og komme igennem med en nogenlunde ordentlig tid. Her er min succesfulde playthrough af denne bane.

Fårk, det var skræmmende mand!